- Velkommen til Rækker Mølle Portalen

Fastelavnsfest i Finderup Forsamlingshus

Lørdag den 2. marts blev der indbudt til fastelavnsfest med tøndeslagning i Finderup Forsamlingshus. To ildsjæle – Brian, Finderup og Laila, Skjern tog initiativet til fastelavnsfesten. De havde fundet sponsorer til alt det, der hører en tøndeslagning til: Tønder, snolder til tønderne og gaver til de bedst udklædte. Sogneforeningen gav en hånd med omkring serveringen og det praktiske.

Kl. 13. 30 var 45 gæster, heraf 23 udklædte, dukket op. Arrangementet indledtes med kaffe og fastelavnsboller, hvorefter der blev uddelt numre til de udklædte, så deltagerne kunne stemme om den bedst udklædte dreng, pige og voksen. (Eddie, Noomi, Mona)

Efter kåringen blev der stillet op til tøndeslagning. Der var blevet hængt tre tønder op – en til de mindste, en til mellemaldersgruppen og en til de voksne.
Der blev gået til den og ikke overraskende, var det de voksne, der først fik has på tønden, så der kunne kåres en kattekonge og –dronning. Mellemaldersgruppen var længst om at komme frem til de mange lækkerier, der var gemt i tønden.

Arrangementet sluttede med servering af boller med pålæg og kage. Alle deltagerne var enige om, at det var en fin fastelavnsfest de to ildsjæle havde taget initiativ til. JH
Klik på et billede og se hele serien i stor størrelse!


De fantastiske sponsorer til fastelavnsfest:
Neddle of pain: ”de tre tønder”
Fakta i Skjern: ”snolder”
Season Gitte Brisson og Holger Mortensen: ”præmier til de bedst udklædte”
Brugsen i Videbæk: ”slik og frugt”
Min Købmand i Astrup: ”snolder"
Netto i Videbæk: "Snolder"

Sidst opdateret: 02-03-2019
Kalender
31-03-2024 13:00
Søndagsaktivitet
-----------------------------------

02-04-2024 15:00
åbent på arkivet
-----------------------------------

08-04-2024 19:00
Generalforsamling i Rk Mølle GUF
-----------------------------------

09-04-2024 18:45
Live foredrag i Finderup Forsamlingshus
-----------------------------------

11-04-2024 18:00
Koncert i Sædding Forsamlingshus
-----------------------------------

16-04-2024 18:45
Live foredrag i Finderup Forsamlingshus
Design: MediaConnect